Yder Bjerrum

Gården på den yderste banke

Yder Bjerrum ved Ribe Ås tidligere udmunding i Vadehavet. Gårdene ligger på en forhøjning mellem de lavere enge. Kortet er fra sidste halvdel af 1800-tallet.
Kilde: Geodatastyrelsen.

Stik syd for Ribe Ås gamle udløb i Vadehavet ligger Yder Bjerrum. Engang lå Yder Bjerrum lige ved Ribe Ås udløb, men åmundingen blev flyttet 1855-1856 for at skabe en ny kanal med mere direkte adgang til Ribe. Det gamle udløb er efterhånden sandet og vokset til.

Gården ligger på en naturlig forhøjning, og Bjerrum betyder netop bjerg, bakke eller banke. I Vadehavsområdet kaldes disse naturlige eller menneskeskabte forhøjninger for værfter, og man kan se Yder Bjerrum på lang afstand.  Før Ribediget stod færdigt i 1912, lå gården helt ubeskyttet for tidevand og stormfloder; kun i sikkerhed på sandbanken.

 

Kongeligt og kirkeligt gods

Yder Bjerrum kan ses på lang afstand.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Yder Bjerrum har været beboet siden middelalderen. I 1214 hed stedet Byargum; i 1291 Wæstærbiargum. I 1200-tallet var der to gårde, Østergården og Vestergården, som tilhørte kong Christoffer I. Han døde i Ribe i 1259, og hans dronning, Margrethe Sprænghest, skænkede Bjerrum og andet gods til Ribe Domskole ved Ribe Domkapitel som betaling for det kapel og den gudstjeneste, hun fik indstiftet ved domkirken til kongens ære.

I middelalderen var der teglovne ved både Yder og Inder Bjerrum, og teglstenene blev lavet af marskens klæg. Fra den tid har arkæologerne fundet en bebyggelse med rester af bygninger og munkesten samt kakler fra renæssancen.

Indtil Reformationen i 1536 tilhørte en af gårdene et nonnekloster i Ribe. Derefter overgik gården igen til Ribe Domkapitel. Vi kender navnene på nogle af de to gårdes beboere, bl.a. Tocke Christensen i 1585 og Niels Clausen i 1606. Østergaarden blev forladt sidst i 1600-tallet, efter at flere stormfloder havde hærget den.

Den 25. juni 1668 kom Yder Bjerrum igen i kronens eje og senere i privateje under Lindeved gods. Yder Bjerrum hører til Vester Vedsted sogn, og i 1721 var gårdens yder, Peder Pedersen Bierum, en velhavende herre, som fik biskoppens tilladelse til at bygge fire stolestader i Vester Vedsted Kirke til sin familie.

 

Kro og gæstgiver

Gårdens placering ved et stort trafikknudepunkt med sejlads og omlastning ved Ribe Å og Vadehavet gav gode muligheder for at tjene på de handlende. Fra 1400-1500-tallet var der en kro, hvor de søfarende kunne få mad og drikke, når de lagde til. Stedets betydning understreges af, at det var herfra, Christian V i 1661 sejlede fra Ribe.
Da åmundingen blev reguleret i 1855-1856, var det ikke længere nødvendigt for søfarende at lægge til; i stedet levede kroen af arbejderne fra sommerens høslæt og turister, som tog på søndagsudflugt til marsken og Bjerrum Kro. I 1867 overtog slægten Thygesen gården, og krodriften fortsatte indtil 1923, da familien flyttede den til Kammerslusen, som var blevet et nyt udflugtsmål.

Yder Bjerrum drives som landbrug.

I dag er Yder Bjerrum i privateje, men stedet har før været både kirke- og krongods.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Erindringer om gårde og huse i Yder Bjerrum

 

Læs mere

Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011.

Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.

Historisk Atlas på www.historiskatlas.dk