Ribe Å

Ribe Å, Nips Å og Far Å

Engang var Ribe Å – også kaldet Nips Å eller Far Å (den farbare å) – en vigtig handelsvej fra Ribe til resten af Europa. Store skibe lagde til ved Vadehavskysten, og varerne blev fragtet til og fra Ribe på mindre skibe og pramme.

Udsnit af Vadehavets kystlinje i 1608. Ikke alle åer er optegnet, men Varde Å og Ribe Å er markerede til venstre.
Kilde: Historisk Atlas.

Åen sandede til pga. tidevand og åens mange slyngninger, så 1855-1856 blev der gravet en næsten 3 km lang kanal med et mere direkte forløb, og åen fik et nyt udløb mod nord.

Håbet var, at kanalen ville øge skibstrafikken til Ribe, men da havnen i Esbjerg blev vedtaget i 1868, mistede Ribe sin betydning til den nye by.

Åens lave vandstand førte til, at åslyngen i 1918 blev skåret over ved Ribe Holme for at lette gennemstrømningen. Dermed var Nordeuropas største åslynge ikke længere en del af sejlruten. I 1954 blev omfartsvejen omkring Ribe bygget, og den nye dæmning lukkede for større skibe.

Ribe Å efter udgravningen af kanalen 1855-1856. Det gamle udløb er stadig tydeligt.
Kilde: Geodatastyrelsen.

 

Luftfoto af Ribe Å fra 2016. Det gamle udløb er næsten groet til, men Nordeuropas største åslynge findes endnu.
Kilde: Geodatastyrelsen.

 

Ribediget og Kammerslusen

Samspillet med tidevandet og truslen fra stormfloder har altid været et livsvilkår for beboerne. Der har været mange katastrofer igennem tiden, men de største var formentlig i 1362 og 1634. Stormfloden i 1362 kaldes ”Den store mandedrukning”, hvor tusindvis af dyr og mennesker mistede livet i kyststrækningen fra Varde til Holland.

Kammerslusen lukkes ved stormflod og sikrer på den måde marskens beboere.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Digebyggeriet langs Vadehavskysten foregik 1911-1915. Ribediget stod færdigt i 1912. Under byggeriet kom en ny stormflod i 1911, som forsinkede arbejdet og understregede, hvorfor det 6 meter høje dige var vigtigt. Diget blev forhøjet og forstærket i 1924, 1978-1980 og i 1990’erne, og foran diget er der dannet ny marsk.

Nu er det fritidssejlere og ikke længere handelsskibe, der besejler åen.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Kammerslusen er en gennemsejlingssluse, og over slusekammeret blev bygget en klapbro, så områdets beboere kunne krydse åen. Klapbroen blev taget ned i 1971, og en ny blev først opført 20 år senere. Slusen lukkes, når vandstanden stiger til 2,5 m over daglig vande.

Den første restauration ved Kammerslusen åbnede i 1923. Der er et lille fritidsmiljø med hytter og sejlbåde.

Ved Kammerslusen ligger små fritidshytter og en restaurant.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Kanalhus Kro

På en lille banke på åslyngens nordvestlige side ligger Kanalhuset, som var kro og udflugtssted. Huset blev opført i 1855 samtidig med byggeriet af kanalen. Det var et simpelt træhus, som lå så tæt på åen, at det måtte opføres på pæle. Efter en stormflod i 1881 skred dele af huset i åen, og et nyt grundmuret hus længere oppe på land stod færdigt i 1883.

Køerne græsser i engen, som er opstået i den gamle åmunding.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Under sommerens høslæt var der mange besøgende, både fra Ribe og Fanø. Kanalhuset fungerede også som karantænestation. Hvis der var mistanke om kolera eller andre smittede sygdomme, blev den syge isoleret i Kanalhuset, og det gule karantæneflag blev hejst.

Christian II udstedte i 1517 fiskerettigheder til byens borgere, og rester af dem har Kanalhusets ejer stadig, nemlig tilladelse til at fange ål og udleje stangfiskeri. Kanalhus Kro lukkede i 1960.

Kort over Ribe Å i første halvdel af 1800-tallet.
Kilde: Rigsarkivet, Viborg.

 

Erindringer om livet ved Ribe Å

 

 

 

Læs mere

Christensen, Søren Bitsch: Ribe Bys Historie 1-3, Esbjerg 2010.

Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011.

Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.

Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Mulvad, Søren: Ribediget i 100 år, Historisk Samfund for Ribe Amt 2012.

Rigsarkivet i Viborg: B-009 Digekommissionen Vedsted-St. Darum, journaler og sager 1909-1916.

Rigsarkivet i Viborg: Kortsamlingen.

Rosenstand, Kai Hyphoff: Af Ribe Kanalhus’ Saga, i: Vestkysten 3. december 1943.

Rosenstand, Kai Hyphoff: Fra Stormfloden, der fik Ribe Kanalhus flyttet, i: Vestkysten 10. december 1943.

Thomsen, Kr.: Om Digeanlæget for Marsken ved Ribe, særtryk af Ingeniøren nr. 12, 1948.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.

Naturstyrelsen om stormfloder på http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/vadehavet/stormfloderne/

Udpegede kulturmiljøer fra Vadehavet Kulturarvsatlas: http://slks.dk/kommuner-plan-arkitektur/planlaegning/atlas/vadehavet-kulturarvsatlas/