Mergling af marsken
Forbedring af jorden
Fra sidst i 1800-tallet og indtil midten af 1900-tallet var der over hele landet store industrier med udvinding af tørv og brunkul til brændsel samt mergel til forbedring af landbrugsjorden. Den kalkrige mergel gav næring til den sure, vestjyske landbrugsjord. Det er bl.a. takket være mergling og oprettelsen af Det Danske Hedeselskab i 1866, at store vestjyske områder blev opdyrket.
I Ribeområdet havde man kendt til mergling siden 1700-tallet, selv om der gik mange år, før man forstod, at mergel ikke fungerede som gødning alene, men at markerne også skulle tilføres gødning. Mergelen forbedrede udelukkende planternes evne til at optage næringen fra gødningen. Mergel fik stor betydning for marsken, hvis enge hidtil kun havde egnet sig til hødyrkning og græsning.
På kortet fra første halvdel af 1900-tallet kan man se den normalsporede jernbane, der gik fra Klåbygård og ind til hovedbanenettet. Jernbanen over Ribe Holme nåede ikke at blive aftegnet på kort, før den var nedlagt igen.
Kilde: Geodatastyrelsen.
Jernbanedrift
Mergelsæsonen varede fra maj til august, hvor jorden ikke var frosset til, og før høsten begyndte.
Transporten af den tunge mergel var vanskelig, og ofte foregik det med hestetransport over kortere distancer. Det var først, da mergelvirksomhederne fra 1904 kunne få statstilskud til anlægsudgifter eller transport, at de i større omfang begyndte at bygge deres egne jernbaner – som regel små tipvognsspor – med tilslutning til hovedbanenettet, som fordelte mergelen til større områder.
Kort over mergelbanerne i Ribeområdet.
Kortet er udarbejdet af Jens Bruun-Petersen.
Mergling af Vestjylland
Udvindingen ved Klåbygård begyndte omkring 1910, da Ribe Sydherreds Mergelselskab anlagde en smalsporet jernbane, dvs. smallere end hovedbanenettet, fra mergellejet til Vedsted Station (i dag Hviding Station). Selskabet ophørte i 1914, og banen blev nedlagt.
I 1918 købte Andelsselskabet Vestjyllands Mergelforsyning mergellejet ved Klåbygård for at levere mergel til områderne omkring jernbanerne mellem Bramming-Funder og Varde-Grindsted ved hjælp af forbindelsen til Vedsted Station. Selskabet anlagde en ny normalsporet jernbane fra Klåbygård, dvs. samme bredde som hovedbanenettet, og derfor foregik omlastningen problemfrit fra det ene spor til det andet.
I mergelsæsonen kunne Klåbygårdlejet levere ca. 60 vognladninger om dagen. En vognladning var på ca. 10 tons, hvilket blev til en dagsproduktion på ca. 60 tons.
Fra 1929 begyndte selskabet også at køre mergel ud med lastbiler. De kunne – modsat godstogene – køre direkte fra A til B uden om jernbanenettet. Den sidste jernbaneladning fra Klåbygård til Hviding Station kørte i 1951, og samme år lukkede Klåbygård Mergelselskab, selv om udvindingen i mindre grad fortsatte i nogle årtier.
Det gamle mergelleje ved Klåbygård er blevet til en sø, hvor der bl.a. er set fuglekonge, sumpmejse og stor flagspætte.
Foto: Charlotte Lindhardt.
Marskens mergling
I 1929 fik Klåbygårdlejet en lokal konkurrent, da et nyt selskab, Ribe og Omegns Mergelselskab, åbnede et mergelleje ved siden af. Det nye selskab byggede med støtte fra Hedeselskabet en smalsporet jernbane og forsynede hovedsageligt det lokale marskområde og Sønderjylland. Der lå et mergelbanespor, som førte over Ribe Holme til Darum.
Mergelbanebroen over Ribe Holme i 1930.
Kilder: Jens Bruun-Petersen/H. Theuts Samling/Sydvestjyske Museer.
Ribe og Omegns Mergelselskab lukkede i 1932, da man var færdig med at mergle marsken. Jernbanesporene efter megellejerne eksisterer ikke mere, men fra Æ Quernsteen kan man stadig se banken efter mergelbanen mod nord.
Udsigt fra Æ Quernsteen, hvorfra man i horisonten mod nord kan se banken efter den nedlagte mergelbane.
Foto: Charlotte Lindhardt.
Læs mere
Bruun-Petersen, Jens: Klåbygård – Hviding, En normalsporet mergelbane, i: Fra Ribe Amt 1983, bind XXII-3, s. 469-487.
Dall, Uwe: Uden for byporten og inden for byporten. 110 historier fra Ribe og omegn, Ribe 2009.
Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.
