Ribe Holme
Ribe Holme og Tyreng
Ribe Holme hed tidligere Kongens Holm. Jorden tilhørte kongen, indtil Erik 6. Menved den 6. august 1294 skænkede holmen eller Kongens Eng på 200 tdr. land til Ribe by.
I 1548 blev Ribe Holme delt i 243 husenge på hver ca. 1 tønder land, hvilket svarede til én kos græsning, og fordelt mellem byen og dens borgere. Engene fulgte husene og blev solgt med, når et hus skiftede ejer, men kun hvis den nye ejer havde borgerbrev i Ribe; i modsat fald blev engen tillagt de andre huse.
Den nederste spids af Ribe Holme hed Tyreng. De næringsrige marskenge blev også brugt til opfedning af stude, som skulle eksporteres, men denne del var forbeholdt Ribe bys tyre. Mange borgere havde en eller flere køer til at give mælk, skind og kød, og tyren blev brugt til avl. Byen havde også en tyreng nordøst for Ribe. Kommunekassen sørgede for at holde borgerne med tyr indtil 1908, hvorefter ordningen langsomt blev udfaset.
Holmevogteren
Ribe by havde ansat en holmevogter, som sørgede for, at høet kom hjem til rette ejermand og trådte til, når der var tvivl om markskel. Han kontrollerede også, at kun det korrekt brændemærkede kvæg græssede på Ribe Holme.
Når der var risiko for stormflod, gennede han kvæget op på de højereliggende arealer. Det arbejde blev lettere, da der i 1846 blev anlagt en stor fold, hvor kvæget kunne være i sikkerhed. Folden havde en 2 meter bred og 3 meter høj jordvold og var brolagt med kampesten. Volden blev sløjfet i 1937, og stenene blev solgt til Seem Kommune.
Under sommerens høslæt og fra 1. november til 15. april skulle holmevogteren holde kreaturerne væk fra Ribe Holme. I de perioder var han derude hele døgnet – med forbud mod at opholde sig i den nærliggende krostue i Kanalhuset.
Årslønnen var på 80 kr. plus 25 øre pr. kreatur samt 5.000 strøgne klyner (tørv til brændsel). Holmevogteren blev dog trukket i løn, hvis der var opstået skader i løbet af året.
Holmefesterne
Høslætten varede 3-4 uger hver sommer og var en årlig folkefest. I middelalderen kom latinskolens peblinge (drenge) fra Ribe og dansede ”Tranedansen”. I 1900-tallet brugte man disse uger til familieudflugter, hvor børnene legede i høet, og de voksne samlede det sammen. Man sejlede direkte fra Ribe eller gik til færgestedet, hvor to pramme fragtede folk og hø over Ribe Å.
Man medbragte madkurv eller købte drikkevarer og smørrebrød fra Holmehuset, som var en lille barak. En særlig festdag var ”Politisøndagen”, hvor politikorpset blev fragtet over åen og kæmpede mod et borgerhold om retten til holmen. Årets slagsmål sluttede med fællesspisning i Holmehuset. Omkring 1900 blev der også holdt regattaer på stedet. Holmefesterne ophørte i 1930’erne.
Holmefest i anledning af høslætten i begyndelsen af 1900-tallet.
Foto: Ribe Byhistoriske Arkiv.
Erindringer om Ribe Holme
Læs mere
Christensen, Søren Bitsch: Ribe Bys Historie 1-3, Esbjerg 2010.
Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011
Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.
Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.
Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.
Rosenstand, K. H.: Ribe Holme i historisk Belysning, Vestkysten 21. juli 1939.
Rosenstand, K. H.: Ejendomsretten til Ribe Holme i ældre Tid, i: Vestkysten 10. maj 1941.
Rosenstand, K. H.: Paa Ribe Holme, i: Vestkysten 8. oktober 1943.
Trap, J.P. (red.): Danmark, 5. udgave, bind 23, Ribe Amt.
Danmarks Stednavne på http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/
Historisk Atlas på https://historiskatlas.dk/