Æ Quernsteen

Sagnet om Æ Quernsteen

Ifølge et gammelt sagn boede der en kæmpe eller trold på Mandø. Han ville ramme Ribe Domkirke med den store sten – og hans ”fingeraftryk” findes endnu på stenen.
Foto: Charlotte Lindhardt.

I den yderste løkke af Nordeuropas største åslynge ligger Æ Quernsteen – jysk for Kværnstenen. Den ligner en møllesten, men er sandsynligvis et forarbejde til en døbefont fra 1100-1200-tallet og tabt under omlastning af et skib. Her lå den i åen indtil 1970, da museumsfolk fiskede den op og fik den undersøgt. Selve stenen er af tysk Wesersandsten, og både i Farup og Hviding kirker er døbefontene af Wesersandsten.

Sagnet fortæller, at der boede en kæmpe eller trold på Mandø. Han havde længe været vred over de mange skibe, som forstyrrede ham, når de sejlede forbi øen. En dag gik han op på Mandøs højeste punkt og så, at man var ved at bygge en domkirke i Ribe. Han blev så gal over kirkebyggeriet, som kunne ses på lang afstand, at han greb en stor sten og kastede den mod byggepladsen. Stenen nåede ikke til Ribe, men landede i åen. På stenen er der fem fordybninger, der ligner fingeraftryk, samt flere bogstaver, bl.a. ”K” for kæmpe.

Skibsfart

På dette sted var der en lille ladeplads, som – mener man – hed Skore. Når handelsvarerne skulle fragtes til eller fra Ribe, foregik det på små pramme, fordi åen var for smal og fladbundet til, at større skibe kunne sejle ind til byen. Omlastningen foregik flere steder, bl.a. ved Skore, og i 1539 kostede det en mark at få sejlet en stor pram fra Skibbroen i Ribe og til Skore – eller Æ Quernsteen, som er stedets navn i dag.

Udsigt over Nordeuropas største åslynge. Her lå ladepladsen Skore. Æ Quernsteen skulle bruges til en døbefont og blev formentlig tabt fra et skib.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Indtil sidst i 1600-tallet var Ribe en stor søfartsby med forbindelser til hele Europa, og mange skibe lagde til ude i Vadehavet med varer til og fra Ribe.

En økonomisk krise i 1700-tallet ramte Ribe hårdt, og i et forsøg på at vende udviklingen blev Ribe Å og udløbet i Vadehavet reguleret i 1855-1856 ved at grave to kanaler på 1.660 og 1.370 meter. Den store åslynge blev snøret af, for man mente, at en mere direkte vej ind til Ribe ville få flere skibe til byen. Projektet lykkedes ikke helt, fordi Esbjerg Havn blev anlagt i 1868, og Ribe mistede sin betydning som havneby. Da diget stod færdigt i 1912, var det slut med større sejlskibe på Ribe Å. Nu kunne kun mindre skibe komme ind og ud via Kammerslusen.

Æ Quernsteensløb

Siden 1992 har det årlige Æ Quernsteensløb ført løberne rundt på stier og småveje i marsken. Løbet har ruter med forskellige distancer, hvor løberne undervejs kommer forbi Æ Quernsteen. Æ Quernstensløb afvikles traditionelt under Øster Vedsteds byfest.