Øster Vedsted

De første indbyggere

Landsbyen Øster Vedsted udviklede sig fra små gårde og huse omkring Græsgårdsvej, Øster Vedsted Vej og Marskvej.
Kilde: Geodatastyrelsen.

Øster Vedsted betyder Withis østlige bebyggelsessted, og ”Withstedt” kendes fra ca. 1230-1245. Byen ligger på geesten, på en hedeslette nær marskengene, som gav næring til dyr og afgrøder.

Arkæologerne har fundet spor efter bebyggelse og et forsvarsværk fra førromersk jernalder ved Degnevej (500 f.Kr.-0), og ved Skønagergård var der bebyggelse i romersk jernalder (0-400 e.Kr.). Desuden er der ved Danelund sydøst for byen fundet en skat bestående af 72 sølvmønter fra 1080’erne.

Landsbyen udviklede sig omkring Marskvej, Græsgårdsvej og Øster Vedsted Vej. I middelalderen havde Skt. Nikolaj Nonnekloster en ladegård, som producerede fødevarer til benediktinernonnerne i Ribe.

 

Byens gårde

Øster Vedsted udviklede sig til en langstrakt vejby med bebyggelse omkring Øster Vedsted Vej og ud mod Hovedvej 11. Landsbyen har mange fine huse og gårde i Bedre Byggeskik.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Langs Øster Vedsted Vej ligger der flere ældre gårde, og op til 1960’erne ernærede indbyggerne sig hovedsageligt af landbrug. I 1530 var der 18 gårde i Øster Vedsted. I 1598 brændte Marine Sørensdatter fra Vester Vedsted en af dem af, fordi ejeren, Jørgen Andersen, havde beskyldt hende for tyveri – hvilket hun i øvrigt indrømmede. Hun mistede hovedet på Ribes galgebakke.

Ved byens østlige indgang ligger Dortheasminde med stuehus fra 1850. Oprindeligt var Dortheasminde den første gård, man kom til fra øst, men da rundkørslen ved Tøndervej blev anlagt, kom gården til at ligge i trekanten mellem afkørslen, Tøndervej og Øster Vedsted Vej.

Skønagergård i byens nordvestligste udkant tilhørte indtil 1742 kronen. Den er bygget på et værft, en forhøjning, men blev alligevel ramt af stormflod i 1839. Den nuværende hovedbygning er opført i 1894.
Indtil Ribediget stod færdigt i 1912 var landsbyen ikke sikret mod stormfloder, og disse kostede ofte menneskeliv, druknede kreaturer og får samt skader på afgrøder og bygninger. Ved stormfloden 11.-12. oktober 1634 omkom 13 af Øster Vedsteds indbyggere, og 23. august 1860 druknede en karl og to drenge, da de forsøgte at redde nogle kreaturer.

 

Forstad og kulturmiljø

Øster Vedsted Forsamlingshus er fra 1921 og fungerer som byens samlingssted.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Efter 1900 voksede landsbyen mod øst langs Øster Vedsted Vej og ind mod Tøndervej. Flere af de nye bygninger blev opført i byggestilen Bedre Byggeskik med røde mursten og hvide dannebrogsvinduer. Efter 1975 blev der opført flere parcelhuse på sydsiden af Øster Vedsted Vej med smuk udsigt til Sønderfenner, og Øster Vedsted blev en forstad til Ribe.

Der drives stadig landbrug, og Øster Vedsted har fået enkelte større virksomheder samt Bed & Breakfast.

Børnehaven Kaskelotten åbnede i 1985. Byen havde skole fra 1870’erne til 2007. I 2013-2014 blev en del af skolebygningerne revet ned, og resten blev indrettet til fritidsfaciliteter ved sportspladsen. Forsamlingshuset fra 1920-1921 er stadig det lokale samlingssted.

Landsbyen er udpeget som kulturmiljø pga. dens grønne karakter, de smukke kig ud til engene mellem landsbyens huse og det velbevarede område omkring Marskvej og Æ Quernsteen. Under Øster Vedsteds årlige byfest afvikles Æ Quernsteensløb, og ved Granly Skov ligger en naturlegeplads.

Landsbyen er udpeget som kulturmiljø pga. sin grønne karakter og den nære forbindelse mellem bebyggelsen og engene.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Erindringer om livet i Øster Vedsted

 

 

 

Læs mere

Christensen, Søren Bitsch: Ribe Bys Historie 1-3, Esbjerg 2010.

Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011.

Esbjerg Kommune: Landsbyplan for Øster Vedsted – et idékatalog, Esbjerg 2013.

Forlaget Danske Landbrug (red.): Danske gårde i tekst og billeder, Ribe Amt bind IIB, 1993.

Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.

Jørgensen, Bent (red.): Stednavneordbog, Gyldendals Røde Ordbøger, København 1995.

Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.

la Cour, J. C. B. (red.): Danske Gaarde, 1. samling, Illustreret Statistisk Haandbog for det danske Landbrug, Aarhus 1906-1908.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Mosegaard, Jens Christian: Møntskatten fra Danelund, i: By, marsk og geest 15, side 7-16.

Nielsen, Harald: Fra det kommunale skolevæsen i Ribe Amt 1870-1970, Esbjerg 1974.

Ribe Lokalhistoriske Arkiv.

Rigsarkivet i Viborg.

Trap, J.P. (red.): Danmark, 5. udgave, bind 23, Ribe Amt.

Bedre Byggeskik på https://slks.dk/kommuner-plan-arkitektur/bevaringsvaerdige-bygninger/atlas/vadehavet-kulturarvsatlas/bebyggede-strukturer/niveau-4-byggeskik-og-bygningstyper/bedre-byggeskik/

Danmarks Stednavne på http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/

Historisk Atlas på https://historiskatlas.dk/

Sydvestjyske Muser på http://sydvestjyskemuseer.dk