Vadehavet, marsken og geesten

Nationalpark og verdenskulturarv

Vadehavet er et enestående marsklandskab, som strækker sig fra Blåvandshuk i nord til Holland i syd og er et fredet, internationalt naturbeskyttelsesområde. Tidevandet præger området, og de store vader og sandbanker blotlægges ved lavvande. Skibene kan sejle i tidevandsrenderne, bl.a. Knudedyb og Juvre Dyb nord og syd for Mandø.

Fårene græsser på engstrandene foran Ribediget. Klægen aflejres og danner ny marsk.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Danmark, Tyskland og Holland har siden 1978 samarbejdet om at bevare naturen og kulturen. Det tyske og hollandske Vadehavsområde kom på UNESCO’s verdenskulturarvsliste i 2009. Året efter blev den danske del, som udgør ca. 10 % af det samlede areal, udpeget til nationalpark. Det danske Vadehavsområde blev optaget på verdenskulturarvslisten i 2014.

 

Bebyggelsen ligger på den højere geestrand. Ved Ribe er overgangen mellem marsk og geest tydelig ude fra marskengene.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Marsk og geest

Under istiden var Vadehavet en del af smeltevandssletten, men i bronzealderen blev landet oversvømmet og forsvandt i havet. Gradvist blev klæget aflejret, og marskengene blev dannet.

Marsken strækker sig visse steder over 6 km ind i landet og består af klæg, som er en blanding af ler og silt (aflejringer fra muslinger og orme).  Uden for digerne ligger strandengene, hvor der dannes ny marsk.

Når tidevandet bragte nyt sand og klæg ind, voksede marskområdet, men åerne og sejlrenderne sandede til, og sejladsen på Ribe Å var generet af tilsanding. I 1735 var tilsandingen så voldsom, at selv fladbundede pramme ved lavvande havde svært ved at sejle ind til Ribe.

I 1735 var Ribe Å så tilsandet, at selv fladbundede pramme havde svært ved at sejle ind til byen.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Indtil middelalderen var de lavere områder også bebyggede, men i 1100-tallet flyttede gårde og landsbyer op på geesten, som er den højereliggende, tørre hedeslette, i sikkerhed for tidevand og stormfloder. Enkelte gårde ligger på værfter, som er menneskeskabte eller naturlige forhøjninger, og midt i marsken hæver Yder Bjerrum sig op på lang afstand.

Indtil Ribediget stod færdigt i 1912, blev marsken jævnligt skyllet over med havvand, som bragte ny næring ind til engene, der igennem årtusinder har leveret hø og god græsning til får og kreaturer. Bønderne brugte marskens enge til foder, mens de dyrkede korn på geesten.

Græsning i marskengene ved Yder Bjerrum, som ligger på en naturlig sandbanke og hæver sig op i marsken.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Stormflod og strandingsgods

Stormfloder var en evig risiko, og under orkanen 3. december 1999 var området igen i fare for at blive oversvømmet. Det var en af Danmarks fem voldsomste stormfloder. Den kulminerede ved lavvande med en vandstand på 5,5 meter over normalen. Havde det været højvande, ville vandet have stået 1-1,5 meter højere og gået over det 6 meter høje dige.

Nærheden til havet bragte også strandinger og strandingsgods, som var en værdifuld tilførsel af træ, der var i høj kurs som byggemateriale. Strandingsgodset tilhørte staten, og den lokale strandfoged indsamlede og registrerede det, hvorefter hans overordnede, herredsfogeden, solgte det på en årlig auktion. Ved auktionen 29. maj 1902 ved Kanalhuset ved Ribe Å blev solgt 15 planker, 4 bjælker, 1 mast, 1 petroleumstønde, fiskekasser, props (afstivningstømmer) og andet vraggods.

Vrag- og strandingsgods solgt ved strandingsauktionerne i maj 1902. Indtægten tilfaldt statskassen. Christian Ferslev var herredsfoged i Ribe og havde opsynet med strandfogederne og auktionerne.
Kilde: Rigsarkivet, Viborg.

 

Erindringer om stormfloder og livet i Vadehavsområdet

 

 

 

 

Læs mere

Christensen, Søren (red.): Ribe bys historie 1-3, Ribe 2010.

Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011.

Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.

Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.

Miljøministeriet og Naturstyrelsen: Natura 2000-plan 2010-2015, Vadehavet, Ribe 2011.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet: Rapport fra Arbejdsgruppen for Ribeområdet, 2005.

Ribe Amt: Naturen i Ribe Kommune. Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt, Ribe 2006.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.

Rigsarkivet: B-086A Ribe Herredsfoged, Forstrandsregnskaber 1880-1913.

Nationalpark Vadehavet på http://nationalparkvadehavet.dk/

Naturstyrelsen om Vadehavet på http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/vadehavet/

Naturstyrelsen om stormfloder på http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/vadehavet/stormfloderne/