Udnyttelse af marsken

Jordens udkomme

Marskgårdene ligger mellem agerjordene på geesten (den højereliggende hedeslette) og høengene i marsken.

Indtil midt i 1800-tallet var Ribe udgangspunkt for studeeksport til udlandet, og kreaturerne blev opfedet i marskengene inden den videre færd.

Indbyggere fra Fanø, Mandø og Ribe havde også adgang til hø og græsning. Høslæt var værdifuldt vinterfoder til kreaturerne, som gav fødevarer, skind og gødning, og der kunne være uenighed om græsningsretten lodsejerne imellem. Høslæt foregik 3-4 uger hver sommer.

Jorden var opdelt i fenner, dvs. lange markstykker, hvis bredde svarede til gårdenes størrelse. Efterhånden blev landbruget så effektiviseret, at det var besværligt at vedligeholde de mange grøfter og diger, og fennerne blev lagt sammen til fælles græsningsenge.

Engene før og nu. Mange engstykker er blevet lagt sammen, grøfter og diger er blevet nedlagt. Kortudsnittet viser udviklingen på 100 år – fra smalle fenner sidst i 1800-tallet til sammenlagte engstykker sidst i 1900-tallet.
Kilde: Geodatastyrelsen.

Ved Klåbygård var der en mergelgrav, hvorfra marsken blev merglet i 1920’erne og 1930’erne. Den kalkrige mergel forbedrede planternes evne til at optage næring fra gødningen. Fra Klåbygård førte en lille jernbane mergelen ud over Ribe Holme og til marsken, og marskengene kunne bruges til andre dyrkningsformer end høavl.

Ved Inder Bjerrum var der 1923-1971 en statslig forsøgsgård, som udførte forsøg med marsklandbrug.

Med udsigt til Esbjerg græsser fårene på diget ved Kammerslusen. . I løbet af 1900-tallet er får blevet et almindeligt syn i marsken, hvor de bl.a. afgræsser digerne.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Åens næring

Siden middelalderen har der været åleruser i Ribe Å, og man fiskede også laks og ørreder. Havfiskeriet var ikke et større erhverv; man fiskede mest til eget forbrug. Fiskeriet administreres i dag af en lodsejer, som sælger fiskekort til ålefiskeri og lejlighedsvis laks.

Kreaturerne fik drikkevand fra åen. Gravede kanaler førte vandet ud til engene, hvor det blev ført op til kreaturerne ved hjælp af små vandmøllehjul, der havde påmonteret aflange kasser, som samlede vandet op. I dag kan kreaturerne få drikkevand ved hjælp af mulepumper, som aktiveres med et tryk fra mulen.

Køerne i marsken ved Petersholm.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Vandet gav også næring til engene, og sidst i 1800-tallet stiftede lodsejerne engvandingsselskaber, som sørgede for fælles engvanding. Ved hjælp af sindrige kanaler og pumpesystemer blev det ferske åvand pumpet op over engene og skyllede saltvandet fra havet væk. Øster Vedsteds lodsejere havde et engvandingsselskab fra 1887 til Ribedigets færdiggørelse i 1912, hvorefter diget beskyttede engene mod saltvand.

Flere marskenge er blevet drænet og så tørre, at der kan dyrkes korn og majs, som ikke var oprindelige marskafgrøder.

 

Plantager og skove

Grangaard ved siden af Granly Skov.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Fra sidste halvdel af 1800-tallet blev store dele af Jyllands heder opdyrket eller tilplantet, enten af private eller med hjælp fra Det Danske Hedeselskab, der blev oprettet i 1866. Plantagerne blev anlagt på geesten mod øst. Ribe Plantage blev påbegyndt på privat initiativ i 1802, og Tange Plantage blev anlagt 1879-1896. Klåbygård Plantage er fra 1881, og Tradsborg Plantage syd for Lustrup er fra 1882.

Granly Skov vokser op i de kommende år.
Foto: Charlotte Lindhardt.

I Øster Vedsted ligger Granly Skov, som blev anlagt ca. 2010. Skoven vokser til og omgiver en naturlegeplads med klatrestativer, hytte og bålsted. Granly Skov er opkaldt efter nabogården Grangaard fra 1913.

Naturlegeplads og forhindringsbane i Granly Skov.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Erindringer om overrisling af engene

 

Læs mere

Christensen, Søren (red.): Ribe bys historie 1-3, Ribe 2010.

Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011.

Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.

Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.

Miljøministeriet og Naturstyrelsen: Natura 2000-plan 2010-2015, Vadehavet, Ribe 2011.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet: Rapport fra Arbejdsgruppen for Ribeområdet, 2005.

Ribe Amt: Naturen i Ribe Kommune. Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt, Ribe 2006.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.

Rigsarkivet: B-086A Ribe Herredsfoged, Forstrandsregnskaber 1880-1913.

Nationalpark Vadehavet på http://nationalparkvadehavet.dk/

Naturstyrelsen om Vadehavet på http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/vadehavet/

Naturstyrelsen om stormfloder på http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/vadehavet/stormfloderne/