Inder Bjerrum

Bjerrum betyder bjerg, banke eller bakke, og Inder Bjerrum ligger på en naturlig forhøjning. I marsken kaldes disse – både de menneskeskabte og naturlige – for værfter. Der findes to Bjerrum’er; Yder Bjerrum ligger ved Ribe Ås gamle udløb i Vadehavet, og Inder Bjerrum ligger på den østlige del af Bjerrumvej nær Ribe.

Inder Bjerrum sidst i 1800-tallet. Teglværket havde ikke været i funktion i århundreder, men navnet Teglbakke viser, hvor det lå.
Kilde: Geodatastyrelsen.

Indtil Ribediget stod færdigt i 1912, blev Inder Bjerrum også berørt af de store stormfloder, og begge gårde på banken var helt omgivet af vand i både 1909 og 1911.

I middelalderen tilhørte Inder Bjerrum dels Ribe Domkirke og dels Korsbrødremunkene, og der var skiftende fæstere, indtil Christian Hansen i 1796 købte gården fri fra domkirken.

Den største gård er Bjerrumgård på Bjerrumvej 2, som har Bed & Breakfast. Stuehuset blev opført i 1922 i Bedre Byggeskik, som er en særlig dansk byggestil fra 1915 med røde sten, enkle detaljer og hvide dannebrogsvinduer. Bygningen blev tegnet af bygmester Jens Martin Clausen.

Bjerrumgård er opført i Bedre Byggeskik i 1922 og ligger på en naturlig forhøjning i marsken.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Teglgårdsbakke

Navnet Teglgårdsbakke henviser til, at der har ligget to teglgårde med teglovne, som kan dokumenteres tilbage til 1300-tallet.

Den østligste teglgård tilhørte oprindeligt gråbrødremunkene og blev i 1510 købt af Ribe by med ”hus, jord, fire heste, to kærrer og andet redskab.” I købesummen indgik retten til syv ovnfulde sten samt marskklæg nok til ét års produktion. Råmaterialet blev dermed hentet i den nærliggende marsk. Den vestligste teglgård tilhørte kongen, som i 1580 skænkede den til byen.

Teglovnene producerede teglsten til byggeri i Ribe, bl.a. blev der i 1617-1618 leveret 132.500 sten til byggeriet af tårnet ved Sct. Catharinæ Kirke.

I 1591 hed én af Teglgårdsbakkes beboere Peder Teglmester, i 1600 boede Niels Teglmester på stedet, og formentlig har de taget efternavnet efter deres arbejdsfunktion. De to teglgårde blev samlet til én i 1625, men blev ødelagt under Svenskekrigene 1657-1660.

Tårnet ved Sct. Catharinæ Kirke i Ribe er opført af røde teglsten, som er produceret ved Inder Bjerrum og består af klæg fra marsken.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Forsøgsgården

Efter at Ribediget stod færdigt i 1912 og gav større sikkerhed mod stormflod, blev det muligt at bygge længere ude i marsken. En af de nye gårde var Forsøgsgården på Bjerrumvej 16. Gården var sammen med en forsøgsgård i Højer en del af Statens Marskforsøg, som i 1923 blev oprettet under Statens Planteavlsforsøg.

Inder Bjerrum i første halvdel af 1900-tallet med forsøgsgården nær marskens enge.
Kilde: Geodatastyrelsen.

I 1924 forpagtede Statens Marskforsøg 18 hektar marskjord i Lille Kobro af Ribe Kommune, og Forsøgsgården stod færdig i 1928. Arkitekten var Axel Hansen, som tegnede flere bygninger i Ribe. Nu er gården gulkalket.

Forsøgsgården havde bestyrerbolig, stald og hønsehus.

Formålet med de statslige forsøgsgårde var at undersøge og lave forsøg med plante- og dyreavl under forskellige forhold, herunder i marskens enge. I Ribe undersøgte forsøgsgårdens medarbejdere bl.a. effekten af kalktilførsel og afvanding af marsken.

I 1950 blev ledelsen på forsøgsstationerne i Højer og Ribe samlet i Højer, og forsøgsgården i Ribe blev nedlagt i 1971. Der er privatbolig i bygningerne.