Inder Bjerrum
Inder Bjerrum
Bjerrum betyder bjerg, banke eller bakke, og Inder Bjerrum ligger på en naturlig forhøjning. I marsken kaldes disse – både de menneskeskabte og naturlige – for værfter. Der findes to Bjerrum’er; Yder Bjerrum ligger ved Ribe Ås gamle udløb i Vadehavet, og Inder Bjerrum ligger på den østlige del af Bjerrumvej nær Ribe.
Indtil Ribediget stod færdigt i 1912, blev Inder Bjerrum også berørt af de store stormfloder, og begge gårde på banken var helt omgivet af vand i både 1909 og 1911.
I middelalderen tilhørte Inder Bjerrum dels Ribe Domkirke og dels Korsbrødremunkene, og der var skiftende fæstere, indtil Christian Hansen i 1796 købte gården fri fra domkirken.
Den største gård er Bjerrumgård på Bjerrumvej 2, som har Bed & Breakfast. Stuehuset blev opført i 1922 i Bedre Byggeskik, som er en særlig dansk byggestil fra 1915 med røde sten, enkle detaljer og hvide dannebrogsvinduer. Bygningen blev tegnet af bygmester Jens Martin Clausen.
Teglgårdsbakke
Navnet Teglgårdsbakke henviser til, at der har ligget to teglgårde med teglovne, som kan dokumenteres tilbage til 1300-tallet.
Den østligste teglgård tilhørte oprindeligt gråbrødremunkene og blev i 1510 købt af Ribe by med ”hus, jord, fire heste, to kærrer og andet redskab.” I købesummen indgik retten til syv ovnfulde sten samt marskklæg nok til ét års produktion. Råmaterialet blev dermed hentet i den nærliggende marsk. Den vestligste teglgård tilhørte kongen, som i 1580 skænkede den til byen.
Teglovnene producerede teglsten til byggeri i Ribe, bl.a. blev der i 1617-1618 leveret 132.500 sten til byggeriet af tårnet ved Sct. Catharinæ Kirke.
I 1591 hed én af Teglgårdsbakkes beboere Peder Teglmester, i 1600 boede Niels Teglmester på stedet, og formentlig har de taget efternavnet efter deres arbejdsfunktion. De to teglgårde blev samlet til én i 1625, men blev ødelagt under Svenskekrigene 1657-1660.
Forsøgsgården
Efter at Ribediget stod færdigt i 1912 og gav større sikkerhed mod stormflod, blev det muligt at bygge længere ude i marsken. En af de nye gårde var Forsøgsgården på Bjerrumvej 16. Gården var sammen med en forsøgsgård i Højer en del af Statens Marskforsøg, som i 1923 blev oprettet under Statens Planteavlsforsøg.
I 1924 forpagtede Statens Marskforsøg 18 hektar marskjord i Lille Kobro af Ribe Kommune, og Forsøgsgården stod færdig i 1928. Arkitekten var Axel Hansen, som tegnede flere bygninger i Ribe. Nu er gården gulkalket.
Forsøgsgården havde bestyrerbolig, stald og hønsehus.
Formålet med de statslige forsøgsgårde var at undersøge og lave forsøg med plante- og dyreavl under forskellige forhold, herunder i marskens enge. I Ribe undersøgte forsøgsgårdens medarbejdere bl.a. effekten af kalktilførsel og afvanding af marsken.
I 1950 blev ledelsen på forsøgsstationerne i Højer og Ribe samlet i Højer, og forsøgsgården i Ribe blev nedlagt i 1971. Der er privatbolig i bygningerne.
Erindringer om Inder Bjerrum
Læs mere
Christensen, Søren Bitsch: Ribe Bys Historie 1-3, Esbjerg 2010.
Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011.
Forlaget Danske Landbrug (red.): Danske gårde i tekst og billeder, Ribe Amt bind IIB, 1993.
Hansen, Lorens: Statens Marskforsøg 1923-1987, Arbejdsnotat nr. 6, Tinglev 1991. Udgivet af Statens Planteavlsforsøg, Landbrugscentret.
Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.
Historisk Atlas på https://historiskatlas.dk/
Ribe Byhistoriske Arkiv på http://rba.esbjergkommune.dk/
Sydvestjyske Museer på http://sydvestjyskemuseer.dk